- Onsdag, 29. september 2010

En hyggelig dag i Vuggestuen Bifrost med masser af sang.
AARESTRUP: Torsdag den 16. september var det landsdækkende "små synger sammen"-dag. Det er en dag hvor alle pædagoger, dagplejere, medhælpere, børn og alle andre opfordres til at synge, enten sammen med andre eller i den enkelte institution. I vuggestuen Bifrost foregik det ved at vi fik besøg af børnehaveklasselederen og seks børn fra børnehaveklassen på Gregers Krabbe Friskolen som vi bor nabo til. Det var det store hit for såvel store som små. Der blev sunget mange velkendte sange og børnene fra børnehaveklassen kunne lære vuggestuebørnene nye sjove vers til de kendte sange. Vuggestuebørnene var meget optaget af deres gæster. Man håber de kommer igen en anden dag.

