Klubbens hold i regionsgolfens B-række har været repræsenteret ved den afsluttende landsfinale (Danmarksmesterskab) på Falster Golfklub.

Fra venstre: Gunnar Mylius Pedersen, Birte Hvid, Anne Bonfils, Thomas Riise Pedersen, Lars Kold-Hansen og Hans Dahl.

SKØRPING: Efter en flot spillet match vandt holdet med 7-4 over CGC GC (Copenhagen Golf Center Golf Club) fra Vallensbæk.
Rold Skov-holdet bestod af Anna Bonfils, Birte Hvid, Lars Kold-Hansen, Hans Dahl, Thomas Riise Pedersen og Gunnar Mylius Pedersen.
Det er første gang, at Rold Skov Golfklub vinder et landsmesterskab.     
Regionsgolf er landets største turnering for klubgolfere med omkring 7.000 spillere, og finalen blev nået efter, at holdet havde vundet sin lokale kreds samt efterfølgende via 1/16 finaler til landsdelsfinale og endelig landsfinalen. Det skal dog nævnes, at holdet ikke vandt sin landsdelsfinale, men da vinderen ikke kunne stille hold til finalen, tog Rold Skov udfordringen op med kort varsel, og alligevel var holdet stærkt nok til at slå de sjællandske vindere.
De enkelte spillere har selv stået for de udgifter, der har været forbundet med deltagelsen i såvel kreds som finalekampe.
Nu ser spillerne frem til igen og igen at fortælle om de mange fine slag og til modtagelse på Rådhuset for kommunens danske mestre.


e-max.it: your social media marketing partner