Lars Baadsgaard.

Efterhånden som man får indblik i privatøkonomiske emner kan det blive en hobby at forvalte pengene, lægge budget, forhandle med banken, følge pensionsformuen på computeren eller endda investere i aktier. Måske føler du dig udmatte bare ved tanken og viger tilbage fra at tage aktivt hånd om din egen økonomi – men så er der hjælp at hente på Støvring Bibliotek, torsdag den 24. oktober.
Her stiller Lars Baadsgaard fra Forbrugerrådet, økonomisk ekspert fra magasinet Tænk Penge, op til et underholdende foredrag om det finansielle supermarked. Om boligen og dens finansiering, om hvornår det er mest fornuftigt at forsikre sig og om for meget eller for lidt opsparing til pensionen. Lars Baadsgaard plejer at anbefale folk at fravælge alt, hvad der hedder småforsikringer. Det gælder forsikring af hårde hvidevarer, pc og fjernsyn, som sælges sammen med produkterne. Præmien er alt for høj i forhold til den risiko, man løber.


e-max.it: your social media marketing partner