- Tirsdag, 4. oktober 2011

Efter et lynkursus i kørestolskørsel gik turen ud i det dejlige vejr.

Både de unge og ældre nød samværet.

Der blev hygget, spist rundstykker og drukket kaffe.
SULDRUP: I forbindelse med Frivillig Fredag havde Himmerlandshave Ældrecenter inviteret 9. klasse fra Suldrup skole, til at være frivillige for en dag.
En engageret, smilende og åbensindet 9. klasse mødte op og var med til at give beboerne på ældrecentret en dejlig oplevelse.
Distriktsleder Jeanette Larsen bød velkommen med flere beretninger fra beboerne. Her fik nutidens unge et lille indblik i, hvordan livet havde været for den ældre generation, da de var på samme alder. Det gav vist lidt stof til eftertanke.
Uden mad og drikke duer helten ikke, så efter lidt godt til ganen samt et lynkursus i kørestolskørsel, gik turen ud i det fantastiske solrige vejr. Dette til stor glæde for både unge og ældre. Snakken gik efterfølgende lystigt, og oplevelsen af, at en lille frivillige hånd gør en stor forskel for den ældre, der ikke længere er så rask til bens, gjorde indtryk.
Der hersker ingen tvivl om, at de unge er mere end velkomne til at kigge forbi ældrecentret

