På søndag skal vi høre lignelsen om den gældbundne tjener. Det er den lignelse, der afskaffede gældsfængslet i Danmark og, hvor møder du kærlighedens alvor og pladderhumanismens dødsdom.
Jesus fortæller en lignelse, og en lignelse er et billede af Paradis, Himlen, Gud selv, pakket ned i en hverdagshistorie. En lignelse er en fortælling i hverdagsgråt, der har kraft til at splintre tusinde stjerner. En lignelse er et billede af Gud selv fremkaldt på jorden, og derfor syner af så lidt.
Vagabonden Perikles spørger: ”Hvornår smager en Tuborg bedst og får det geniale svar – altid! Peter spørger Jesus: Hvor ofte skal jeg tilgive min næste! Og får det geniale svar – altid! Dernæst fortæller Jesus lignelsen om ”den gældbundne tjener” Matthæusevangeliet kap. 18 vers 23 – 35, som taler om tilgivelsens grænse og grænseløshed.
Tilgivelse til den, som har brugt sin sidste undskyldning og tilgivelse til den, der er færdig med at prøve at tilgive sig selv! Tilgivelse er ikke bare ud i luften, men til den, der beder, for det er jo tilfældigheder, der afgør, om nogen holder sig lidt bedre på fortovet end andre, for i sindets kældre bor de samme kræfter hos det ”pæneste” menneske. Forskellen er måske bare, hvor god låsen ned til kælderen er.
Du blev viet til at give og tilgive, sådan som du selv blev givet og tilgivet, da du i dåben blev viet til Gud.