Af: Lilly Hesseldahl Sørensen

Det var ikke på grund af regn, at de fleste blev våde bagpå!

Forlystelserne vakte stor glæde og fornøjelse.

Her bliver der holdt opsyn med taskerne.

Lions Clubs gave i anledning af deres 40 års jubilæum var en stor hjælp til at muliggøre at arrangere en udflugt til Fårup Sommerland.
Over 40 flygtninge - primært fra Burma - og danskere fra Integrationsgruppen steg på bussen tidlig lørdag morgen den 22. juli.
Især hos børnene var der store forventninger til dagen. De blev til fulde indfriet.
Efter vi i samlet flok gik til et fælles spisested og bænk, hvor der var opsyn med alle taskerne, spredtes vi for alle vinde. De unge var sammen i grupper, og de voksne blev fordelt i grupper med børnene. Flere fik nogle sjove og vilde ture sammen med dem. Et stort hit blev for børnene, at få en candy floss.
Flere erhvervede kørekort på trafikskolen, og nød en tur på hesteryg og mange andre ting.
Vejret var ganske fint, våde blev dog de fleste på bagen, men det var ikke af regn! De forskellige forlystelser med vand blev afprøvet flere gange.
Efter nogle dejlige timer med gode og sjove oplevelser, lykkedes det at få samling på alle, hvorefter alle kom i bussen og turen gik hjemad.
Der blev hurtigt meget stille, da mange faldt i søvn efter en spændende og dejlig dag.


e-max.it: your social media marketing partner