Nej, overskriften angiver ikke, at der her skal omtales en Far til fire-film, men i stedet en ”Søs + fire”-koncert plus ”Lille Per”, som blev et komisk, utilsigtet islæt ved koncerten.

Søs Fenger havde fire kompetente musikere med sig.

Fotograf: K. Frisk.

Af Henrik Larsen.

STØVRING: ”Søs” er naturligvis Søs Fenger – og ”de fire” er de fire kompetente musikere, hun havde med sig: Jonas Kragh på guitar, Kim Thomsen på trommer, Lars Danielsson på bas og Sten Rasmussen på keyboards. De fire herrer udgjorde en kompetent støtte for Søs Fenger på denne aften, hvor Søs charmede og sang sig ind i alle publikummers hjerter.
For hun er virkelig charmerende, den søde Søs – både når hun præsenterer sine numre. Når hun synger sine sange. Når hun med megen oprigtighed udtrykker stor begejstring for Stubhuset og især publikummet, der med lange, varme klapsalver tager imod såvel nye som gamle numre. Og når hun kløjs i rækkefølgen på set-listen eller kan køre omtale af en ukulele ud på et sidespor med seksuelle undertoner, blot fordi hun kom til at kalde den for ”Lille Per”, der så hermed blev præsenteret. Men, som hun selv sagde: ”Jeg er jo kun et menneske – ikke en robot”.
Dermed kan læseren måske fornemme, at det blev en helt igennem hyggelig aften, hvor der både blev lyttet, grinet, klappet og sunget med. Søs Fenger er meget bevidst om, at man som publikum jo gerne vil høre de gode, gamle stor-hits, men da hun til stadighed komponerer nye sange, vil hun naturligvis også gerne fremføre nogle af disse. Så med stor ydmyghed bad hun salen om at ”bære over med”, der også blev serveret noget af det nyeste. Det var der vist ingen, der havde store problemer med, da hun jo laver smuk, iørefaldende og nærværende musik. Særligt første ekstranummer, ”Sammen”, om stærk kærlighed både via savn og samvær, som TV-serien ”Sporløs” havde inspireret hende til at skrive, var meget, meget smuk.
Søs tog os med på en rejse gennem hele sin karriere – fra den første start i News og så til den store solo-karriere, hun siden skabte sig og har nu. Både via nogle af de nyere numre, hun har udgivet. Men selvfølgelig også via nogle af de gamle hittere – peppet lidt op hist og her - som ”Åh, hvor jeg dog elsker dig”, ”Even Cowgirls Get The Blues” med en syret lap steel guitar indledning af Jonas Kragh. og ”Du er”, hvor hun ”tvang” publikum til at synge med (der skulle nu ikke megen tvang til, alle ville sikkert have sunget med frivilligt). Sidst, men ikke mindst som andet ekstranummer, rundede Søs Fenger og band koncerten med ”Fodspor i sneen”, som alle havde forventet ville komme og havde set frem til at høre, hvor der også blev sunget flittigt med.
Det var rigtig godt, og det var rigtig hyggeligt – og det var et meget velspillende band, Søs Fenger havde sat sammen. Især Jonas Kragh imponerede med sit spil, og alle dem, der siger ”Knud (Møller – red.) er Gud” må anmelderen efter denne aften beklageligvis erklære sig uenig med: Jonas Kragh er Gud, i hvert fald på en guitar.