STØVRING:  Stemmeprocenten til kommunalvalget i 2009 var på 65,8 %, hvilket er væsentligt lavere end stemmeprocenten var til folketingsvalget i 2011, hvor stemmeprocenten var på 87,7. Det er især gruppen 18-25 årige, der er svære at få til stemmeurnerne til kommunalvalg.
For at styrke demokratiet er det vigtigt at så mange som muligt stemmer, og at det er forskellige alders- og socialgrupper. Derfor opsøgte Rebild kommune 2.c fra Støvring Gymnasium, for at få dem til at undersøge hvilke faktorer, der gør sig gældende, når man skal få unge til at stemme. De var også interesserede i at finde ud af, hvad man kan gøre, for at få unge til at stemme.
I undersøgelsen er det kun elever fra Støvring Gymnasium, der er adspurgt, og den giver derfor heller ikke et klart billede, for hele aldersgruppen. Undersøgelsen er også et såkaldt ”best case scenario”, da det er unge, der undervises i samfundsfag, og derfor også er mere tilbøjelige til at stemme. Undersøgelsen viste da også, at ud af de 18-25 årige vil 74 % stemme til det kommende kommunalvalg. 74 % er en fin stemmeprocent, men spørgsmålet er, hvordan man får de sidste 26 procent med. Nogle af grundene til ikke at stemme er bla. at de adspurgte ikke mener, at kommunalpolitik påvirker deres hverdag, at de har ikke nok viden om kandidaterne eller at de ikke interesserer sig for politik.
I forbindelse med undersøgelsen skrev eleverne til Leon Sebbelin (Radikale), der også mener, at mange unge undlader at stemme, fordi der er andre ting, der fylder mere for dem end politik, og derfor ikke har nok viden om kommunalvalgets rolle. Det er en skam, da 45 % af alle Danmarks skatteindtægter bruges i kommunerne. For at få flere unge til at stemme skal der derfor gøres en indsats i hjemmet, fortalte Sebbelin. Forældre skal være bedre til at inddrage deres børn i politik, så de kan ”lære” at stemme. Politik skal på dagsordenen i hjemmet, for hvis det er noget man snakker om derhjemme, så bliver politik en almindelig del af hverdagen.
Det er også svært at få viden om kommunalvalg, da det foregår på lokalt plan. Til folketingsvalg skal man bare tænde fjernsynet, og så får man meget af den information man har brug for. Til kommunalvalg er man nødt til selv at opsøge den information, og den kan være svær nok at finde. Det kan være med til at skabe idéen om, at kommunalvalg ikke har lige så stor betydning som folketingsvalg. Undersøgelsen viser da også, af de 18-25 årige adspurgte mener 53 %, at kommunalvalg har mindre betydning for deres hverdag end folketingsvalg. For de unges vedkommende er det dog kommunen, der kan give kulturelle tilbud og være med til at støtte ungdomskulturen i kommunen. Det er dog svært for unge, at finde nogle at identificere sig med i lokalpolitik, da de fleste opstillende er af den ældre generation. Det er vanskeligt at forestille sig, at det er dem, der går ind for at skabe flere tilbud til de unge. Undersøgelsen viser også, at 48 % vil foretrække yngre kandidater. Dette er selvfølgelig en målsætning, der for de unges vedkommende også kræver deres deltagelse. Uden de unge er der ikke yngre kandidater, der vil stille op. Igen, fordi det ikke er en del af deres hverdag.
I 2.c har man diskuteret, hvad der skulle til, for at flere unge vil stemme. Noget af det, der gik igen, var, at der skal være nemmere adgang til viden om kandidaterne. Der var også tvivl om, hvordan man hurtigt og nemt kunne finde information om de forskellige kandidater. Man kom derfor frem til, at det nemmeste ville være, hvis kommunen lavede en hjemmeside, hvor alle partier/kandidater er listede og måske med et link til deres personlige hjemmesider. Det ville være meget nemmere, frem for at søge på hver enkelt opstillende. Det ville ikke kun hjælpe de unge førstegangsstemmere, men også de ældre grupper vil få nemmere ved at finde information om de opstillende. Som det er nu, er det meget besværligt at sætte sig ind i de opstilledes mærkesager, da man skal rundt til en masse forskellige hjemmesider. For unge er der mange andre ting, der fylder mere end lokalpolitik, så hvis kommunen og politikerne gerne vil have unge til at stemme, så skal informationen gøres meget nemmere at komme til end den er nu.
En App ville også være en god idé, da næsten alle unge har en Smart Phone. App’en skulle altså være en kommunalt styret feature, som kunne indeholde informationer om alle de opstillende, og deres partis holdninger. På denne måde ville de unge, mellem 18-25 år, kunne bruge App’en som genvej til den information, de ellers ikke ville få.
Kommunen kom selv med det forslag, at der kunne oprettes en facebook-gruppe, hvor alle de forskellige partier/opstillende har mulighed for at skrive om sig selv og deres mærkesager. Det ville være en nem og billig måde, at distribuere information, og det vil være på et medie, som unge er mere end vant til at bruge.
Af Cecilie Kure, Lea Blicher og Sigrid Poulsen. 2.c, Støvring Gymnasium.