- Tirsdag, 8. april 2014

På standen kunne man blive forvandlet til en indianer.

SØNDERUP: Den 29. og 30. marts var Sønderup Friskole, SFO’en Bikuben og Børnehaven Sommerfuglen med på messen ”Forår i Himmerland 2014” i Messecenter Vesthimmerland.
Stand 106 var pyntet efter alle kunstens regler med indianertema, og der blev lavet fjerpryd og ansigtsmaling til alle, der ønskede at være små indianerbørn.
Forældrene kunne så i mellemtiden deltage i standens konkurrence om en flot kurv med chokolade, vin, kaffe og meget andet.
Konkurrencen var et spørgeskema med 18 spørgsmål om Friskolen, SFO´en og børnehaven. Ét af spørgsmålene var, om Sønderup Friskole bliver en heldagsskole. Svaret er nej, for friskolen har valgt at være en helstøbt friskole fremfor en heldagsskole.

