Søndag den 13. september var det Havens Dag, og dette blev markeret hos Orangeriet Nandina i Gravlev med en række gode tilbud på, bl.a. på bærbuske, frugttræer, spagnum og surbundsplanter.

Indehavere Hanne Larsen og Poul Erik Brander havde fundet en række rigtig gode tilbud frem på blandt andet store 2 års æbletræer i anledning af Havens Dag søndag den 13. september.

Glimt fra den smukke have i Gravlev.

En hyggestund i væksthuset.

GRAVLEV: Surbundsplanter er benævnelsen på en gruppe af planter, der kræver såkaldt surjord, dvs. lav pH mellem 4,5-5,5 for at trives godt og blomstre. Dette opnås bedst ved brug af spagnum enten helt eller ved iblanding i jorden. På sandjord skal der iblandes ca. 1/3, men ved mere leret jord noget mere.
De mest kendte surbundsplanter er rhododendron og lyng.
Orangeriet Nandina - der i år har fejret 11 års fødselsdag - ejes af Hanne Larsen og Poul Erik Brander.
Orangeriet Nandina er planteskole, orangeri, café, landbrug, juletræer og pyntegrønt samt udvikling af nye træer og buske.
Det er en alsidig virksomhed med mange aktiviteter. Orangeriet består af 150 m2 drivhus. Virksomheden ligger i en gammel landbohave med store gamle træer.
I år 2000 blev der her indplantet en samling træer og buske med mange sjældenheder. Udviklingen af nye træer sker hele tiden og delvis i samarbejde med A-plant-2000 gruppen og Aarhus Universitet, Aarslev.
På trods af søndagens regnvejr lagde mange vejen forbi Orangeriet Nandina i Gravlev på Havens Dag, og flere af kunderne fik god vejledning om godt plantevalg til væksthuse og haven ved omlægning og renovering.


e-max.it: your social media marketing partner