Foto: Lars Bertelsen.

Foto: Lars Bertelsen.

Foto: Lars Bertelsen.

STØVRING: Stubhuset kan bliver transformeret til en stor fest i løbet af meget kort tid. Det beviste Zididada i fredags. Det var en rigtig god koncert – endog overraskende god. Der blev budt velkommen til syv good looking guys, syv søde, rare, venlige, dejlige og sexede herrer trådte ind på scenen til en stor varm velkomst. Og sådan fortsatte det resten af aftenen.
Allerede i begyndelsen af andet nummer stod publikum op og klappede. Der stod de så af og til indtil koncerten var helt slut efter adskillige ekstranumre.
Nogle vil mene, at det er en skam, at der er stole overhovedet. Mange vil nemlig meget gerne stå op til koncerterne. På den måde stolene var opstillet denne gang, var det muligt at stå op og samtidig røre sig lidt mellem stolerækkerne. Midtergangen var bred og her var der også plads til stående publikum.
Hvis det kun er en stående koncert, kan der være en risiko for, at det bliver en meget talende koncert fra publikums side, og det afhænger helt af koncertformen. Den intime koncert, som Zididada leverede i Stubhuset, var ikke egnet til en ren stå-op-koncert. Der blev fortalt anekdoter, bandet, lavede sjov med hinanden, og forventede respons fra publikum, alt dette ville gå tabt, hvis det var en stå op koncert, så ville Zididada blive et rent krobals-orkester og det er de simpelthen alt, alt for talentfulde til.
Det var stor underholdning, der var spilleglæde, der var fuld valuta for pengene.
Zididada kom bogstaveligt ud over kanten Jimmy Colding levede en ”Johnny Reimar”, hoppede ned fra scenen, stod blandt publikum og sang. Det var tydeligt, at det var lige før det blev en ”Tom Jones” i stedet for fra kvindernes side – der var  kvinder, der svimlede helt hen.
Dannys søn Hugo kom på scenen, og gav den gas. Den knægt har musik i hele kroppen. Det var så livsbekræftende, at opleve en super skøn og meget charmerende unge på 5 år, stå på scenen og give den hele ”kroppen” sammen med sin tamburin.
Det ene skønne hit efter det andet blev leveret. I´m flying, Happy fool og Zididada day, Walking on Water, blev virkelig trykket af, det er meget svært at skulle fremhæve nogle numre frem for andre, da de i den grad blev leveret tip-top. Sangregistret var i topform og en fornøjelse alt i alt.
Hvis man mødte op til en koncert, uden de store forventninger, måske en tanke om, at det er tøsemusik, så blev det en koncert rigtig meget ud over det almindelige.
Der blev leveret med sjæl og humør. Selvom det er 13 år siden, bandet startede, så er der så meget fyldighed, glæde, variation og stilforvirring i deres musik, at det bare skal opleves.
Selvom scenepladsen var trang, for de syv herrer i bandet, så gav de den bare hele armen og leverede en koncert i en sjælden klasse. Stor ros til hver og en Zidigodt gået-dada.
Det var så godt at mærke, at Stubhuset blev rystet, vel at mærke på den rigtig gode måde
Zididada-koncerten var et tydeligt eksempel på, at i Stubhuset mødes folk, finder sammen og det udvikler sig til en fest, for nogle også efter koncerten.
Zididada er et must, de skal være velkomne igen i Stubhuset. De kunne noget, som ikke opleves ret tit i huset. Det bør der være noget mere af.  
En stor hilsen også fra musikerne. De var selv meget begejstrede for den opvartning, de havde fået, og for den modtagelse publikum gav dem.
Tak for en rigtig vellykket koncert, tak for rigtig godt selskab og tak for en god oplevelse.
PFG.


e-max.it: your social media marketing partner