Valgkampen til Regionsrådsvalget er nu skudt i gang. Venstre i Rebild har på opstillingsmøde den 18. april valgt kandidat. Det blev som ventet Rebilds nuværende borgmester Anny Winther, der besætter den ene af Rebilds to pladser på den samlede liste for Nordjylland. Den anden plads vil Venstres organisation gerne bruge lidt længere tid til at besætte, der skal søges den helt rigtige kandidat, hvorfor listen endnu ikke lukkes.
Formanden for Venstre i Rebild, Niels Juel, glæder sig over, at Rebild nu har en meget stor mulighed for at få en repræsentant i Regionsrådet.
Anny Winther har gennem de seneste 4 år været formand for Kommunernes Landsforenings social- og sundhedsudvalg og har tidligere været i formandskabet for Vækstforum Nordjylland. Ved udgangen af den nuværende valgperiode har Anny Winther været borgmester i to valgperioder i nye Rebild kommune og yderligere to perioder i den gamle Støvring kommune.


e-max.it: your social media marketing partner