Eventyrdagene i Børnehuset gav indblik i mange eventyr.

Rødhætte og ulven blev opført.

Eventyrdagene kulminerede med en stor forestilling for forældrene.

STØVRING: Børnehuset har gennem det sidste år haft et sprogprojekt ”sprog på tværs” med fokus på børns sprogtilegnelse/udvikling. Projektet blev fordelt på tre perioder. Første periode handlede om sanserne, anden periode om høsten og  den tredje omhandlede eventyr.
Forløbet med eventyr blev skudt i gang med, at nogle af de voksne fremførte De tre bukke bruse. Det var rigtig sjovt at se for de fleste, dog var der nogle - specielt af de mindre børn - som syntes, at trolden var lidt for uhyggelig, trods masken blevet taget af trolden flere gange.
Eventyrdagene skulle sluttes af med en stor forestilling, hvor alle børn fra børnehaven og  de største børn fra småbørnsgruppen skulle deltage. Der blev derfor gennem  perioden arbejdet målrettet hen mod denne store begivenhed.
De største børn fra småbørnsgruppen skulle opføre De tre bukke bruse.
I børnehavegruppen opførte de 3-årige Tornerose og de 3-4-årige De tre små soldater som sanglege. Så  man har gennem leg og sang arbejdet sig hen imod forestillingen. De 4-årige opførte Svinedrengen.
De største børn i børnehaven opførte Rødhætte og ulven. De har fået læst historien højt og øvet ud og inde. Da der blev øvet ud i skoven var det med en (en sjov bemærkning)     en hund som ulv. De største børn har også arbejdet med Tornerose og de syv små dværge.
I sprogruppen var der arbejdet med De tre bukke bruse, Guldlok, Prinsessen på ærten og Pandekagen.
Den 8. februar blev den store forestilling så holdt i Kronhjorten. Rigtig mange forældre var mødt frem, for at se deres børn fremvise eventyr. Igennem forestilligen så man prinsesser, konger, hofdamer, geder, træer, fugle, grise, skibe mm. Forestillingen var  bestemt en succes, nogle børn blev dog lidt forundret og overvældede, da tæppet gik til side og der pludselig sad så mange forældre og så på dem. De klarede det nu rigtig flot.
Efter forestillingen blev der serveret kaffe, boller m.m på de enkelte stuer.


e-max.it: your social media marketing partner