- Tirsdag, 6. marts 2012

Børnehaven Skovhuset holdt fredag den 2. marts 18 års fødselsdag med boller, kagemand, saftevand og kaffe.

Dansere fra den internationale linje fra Hasseris Gymnasium dansede afrikansk dans.

STØVRING: Fredag den 2. marts fejrede Børnehaven Skovhuset 18 års fødselsdag med boller, kagemand, kaffe og saftevand til børn og forældre.
Fødselsdagsprogrammet bød blandt andet på fødselsdagssang og afrikansk dans leveret af dansere fra den internationale linje fra Hasseris Gymnasium.
Alle havde en dejlig eftermiddag i hinandens selskab, og det var en flok trætte børn, der sidst på eftermiddagen kunne tage med deres forældre hjemad for at holde weekend.
I den kommende tid får børnehavens stuer forskelligt spændende legetøj i fødselsdagsgave, så der er meget at glæde sig til.
DS & HH.

