Den mentale sundhed var i højsædet, da Lions Club Rebild den 14. marts afholdt Herrefrokost i Stubhuset.

Lindy og Peter Aldahl underholdt med deres altid gode humor.

Der bliver taget for sig af retterne.

75 mænd havde en hyggelige eftermiddag sammen.

STØVRING: 75 mænd i alle aldre havde en hyggelig eftermiddag sammen, hvor man blev trakteret med en rigtig herrefrokost med snaps og øl i mængder, som kun mænd, der sætter pris på livets goder, forstår at værdsætte.
Undervejs blev selskabet underholdt at Lindy og Peter Aldahl, der hyggede om deltagerne og fik humøret endnu mere i vejret med deres humor og underfundige hjemmelavede musikinstrumenter.
Det var første gang, Lions Club Rebild arrangerede Herrefrokost, men det er efter det flotte fremmøde ikke sidste gang.
Lions Club Rebild håber, at kunne skabe en tradition omkring Herrefrosten, og allerede nu arbejdes der med planerne for næste år.
Overskuddet fra Herrefrosten går i lighed med alle andre aktiviteter Lions Club har ubeskåret til velgørende formål. Der går ingen penge til administration eller klubbens drift.


e-max.it: your social media marketing partner