Støvring, Øster Hornum og Suldrup Pensionist- foreninger har været på tur til Schweiz i otte dage.

Rejsedeltagerne fik en stor oplevelse på ”Verdens flotteste togtur” i Schweiz.

Bussen kørte ned gennem Tyskland, hvor man overnattede i nærheden af Fulda.
Dagen efter kørte man sydpå til byen Lindau, hvor man så de smukke, flotte huse. Derefter sejlede man over Bodensøen til byen Bregens i Østrig og kørte derefter til Schweiz - til byen Tiefencastel og til hotellet.
Dagen efter kørte deltagerne i bus op gennem bjergene til byen St. Moritz, som er de riges paradis især om vinteren, og hvor der er ca. 300 solskinsdage om året. Herefter gik turen til byen Poschia, hvor man steg på et tog med flotte panoramavinduer. Toget kørte på siden af bjergene, og snoede sig op og ned i dalene med blå bjergsøer og bjergkamme med flotte udsigter til begge sidder. Verdens flottes togtur varede ca. 3 timer og sluttede i byen, hvor deltagerne boede.
Dagen efter var der udflugt til den ældste by i Schwiez,  Chur, hvis historie går 5000 år tilbage. En smuk by med mange flotte bygninger. Man oplevede Rheinschluht i Vorderrheintal med forrevne bjergkamme og bjergsøer.
Femte dag gik turen gennem Flims og Laxog gennem bjergpasset Oberalp og byen Andermatt, som var udgangspunkt for ruterne gennem Europas højste bjergpas. Herfra videre  til St. Gotthardpasset i 2104 meter, som er omgivet af bjergtinder, der er 3000 m. høje.
På bjergsiderne udspringer nogle af de store floder, bl.a. Rhinen og Rhone. På sydsiden af bjergene ligger den italienske del af Schwiez, hvor man besøgte byen Bellinzona, hvor der var op til 38 graders varme. Derefter gik turen gennem St. Bernadino-tunnelen tilbage til hotelet.
Syvende dag, om morgenen, kørte bussen fra hotellet til Bodensøen, hvor man besøgte blomsterøen Mainau. Efterfølgende kørte man til overnatningshotellet i Tyskland.
Dagen efter gik turen gennem Tyskland, hjem til Støvring og Øster Hornum efter mange flotte og dejlige oplevelser.


e-max.it: your social media marketing partner