- Tirsdag, 11. september 2012
Frivillige fra bestyrelsen har brugt en del af deres sommerferie på at forskønne omgivelserne i Fræer Aktivitetshus. Dette har givet inspiration til nogle af husets brugere, som snarest vil gå i gang med at male paneler i salen.
Huset har via støtte fået nye havemøbler, og efter et møde mellem Fræer Borgerlaug og bestyrelsen for Aktivitetshuset, blev man enige om, at huset kunne trænge til en ”ansigtsløftning” i salen og entreen.
Med arbejdskraft fra husets brugere, er entréen nu blevet malet rigtig flot. Ligeledes er huset er også blevet gjort rent, vinduerne pudset, i køkkenet er alt porcelæn vasket af m.m. Nye blomster og små lysestager pynter nu i vinduerne i salen og andre små tiltag gør, at salen nu fremstår mere hyggelig og indbydende.

