Sonja Feldt Pedersen, Gedsted, med tegneblok og blyant.

STØVRING: Lions Club Rebilds messe for kunst og antikviteter i Stubhuset blev en meget spændende sammensat præsentation af bredden inden for nutidig og ældre dansk kunst og kunsthåndværk.
På messen kunne de besøgende let komme i kontakt med udstillerne, og der var rig lejlighed til at tale om de udstillede genstande, inspirationskilder, arbejdsmetoder og detaljer.
Nogle af messedeltagerne havde etableret arbejdende værksteder, og ikke mindst Ann Christina Fabricius’ fremstilling af glasperler tiltrak sig stor opmærksomhed.
I forbindelse med messen blev der afholdt et lotteri, med gevinster doneret af messedeltagerne. Lions klubben er meget taknemmelig og imponeret over de flotte gevinster.
Lions Club Rebild håber, der bliver mulighed for at gentage messen til næste år.


e-max.it: your social media marketing partner