- Onsdag, 11. marts 2015
Ø. HORNUM: Ialt blev der samlet 14.000.000 kr. ind i hele landet til Folkekirkens Nødhjælp, der gi’r hjælpen videre til kvinder i verdens fattigste lande. I Ø. Hornum sogn blev resultatet af 16 ihærdige indsamlere på 9.193,50 kr.
Inden indsamlerne blev sendt afsted fra Konfirmandhuset fik de rundstykker og kaffe/te.
Efter 3 timers indsamling nød de en varm tallerken suppe og endnu en kop kaffe, mens indsamlingsbøsserne indhold blev talt op af Ø. Hornum menighedsråds kasserer.
Indsamlingsleder Ingeborg Hansen og kasserer Birgit Eriksen fra Ø. Hornum Menighedsråd er meget taknemmelige for den store indsats af indsamlerne.

