Lokalhistorisk Arkiv i den tidligere Støvring kommune og Ældre Sagen starter kursus op.

Interessen for slægtsforskning er stigende. Mange vil gerne vide, hvem deres aner er, hvor de kom fra, og hvem de selv er i familie med.
Men al begyndelse er svær. Det kan være vanskeligt at komme den rigtige vej og vide, hvordan man bl.a. finder rundt i de gamle og vanskelige akter og papirer.
Derfor starter de to foreninger et kursus i slægtsforskning for nybegyndere og dem, der er kommet et lille stykke på vej.
Det er nemlig vigtigt, at man får sig sporet ind på en fremgangsmåde, så man opnår også at få historien og tidsbilledet for familien med. Det er ikke usædvanligt at møde slægtsforskere, der er kørt fast og har mistet modet til at fortsætte, alene fordi de ikke fik startet fra bunden.
Opstarten for kurset er i februar og holdes på Arkivet i Øster Hornum. Det kører over fire aftener af ca. 21/2. Der er adgang for alle, både begyndere og de, der lige er gået i gang, men synes, de er ved at køre fast, og skal have lidt opstart hjælp til at komme videre.
Kurset starter på et niveau, så alle kan være med, og når kurset slutter, skulle man gerne have mod til at komme videre ved egen hjælp.


e-max.it: your social media marketing partner