Hobro IK’s nedrykkere fra Alka Superligaen gæster Støvring Stadion tirsdag 28. juni i en opvisningskamp mod SIF Fodbolds Jyllandsserie 1-mandskab. Hos gæsterne har Jonas Brix-Damborg en fodboldfortid i SIF Fodbold.

Tirsdag den 28. juni er der opvisningskamp på Støvring Stadion.

Jonas Brix-Damborg.

STØVRING: Så er det med at få sat et kryds i kalenderen tirsdag 28. juni. Den aften er der lidt ekstra stjernedrys over det hele på Støvring Stadion.
SIF Fodbold har nemlig fået en opvisningskamp/sommerkamp på plads mod Hobro IK’s nedrykkere fra Alka Superligaen, og startfløjtet tirsdag 28. juni. Det bliver SIF Fodbolds JS 1-mandskab, der skal tage kampen op mod Hobro IK.
- Aftalen er kommet i hus mellem undertegnede og Hobros assistenttræner Michael Kryger. Vi er kolleger fra vores fælles tid i Randers FC, fortæller Rasmus Gissel, sportschef i SIF Fodbold.
- Michael kontaktede mig for at høre, om vi kunne se os selv lægge græs til sådan en kamp. Jeg snakkede med klubhusinspektør Kim Lyngberg om, vi kunne have velplejet bane, hvilket han mener, vi kan.
Set med SIF-briller bliver det en særlig stor fornøjelse at byde Jonas Brix-Damborg  velkommen tilbage. Jonas kom fra Skørping og spillede det, der dengang hed junior her i SIF tilbage i 2001 og 2002, fortæller Rasmus Gissel.
- Vi har fra SIF Fodbolds side stolt fulgt med i Jonas’ flotte karriere, og glæder os meget til gensynet tirsdag 28. juni på Støvring Stadion. Vi håber først og fremmest på godt vejr og i særdeleshed på, at rigtig mange tilskuere vil bidrage til en festlig aften på Støvring Stadion, hvor et eventuelt overskud vil gå til det frivillige arbejde i foreningen, slutter SIF-sportschef Rasmus Gissel.
Se annonce.


e-max.it: your social media marketing partner