SULDRUP: Torsdag den 1. december gik det løs i indskolingsdelen på Suldrup Skole. Julen skulle for alvor indfinde sig i lokalerne, og hele indskolingen var i gang med at klippe og klistre denne torsdag.
Der blev pyntet op i de nyrenoverede omgivelser, hvor der for første gang skulle jules. Juletræet var tændt i fællesrummet i indskolingen, og det stod og spredte julestemning lige fra morgenstunden.
Op ad dagen kom forældre på visit for at se, hvor flot det hele var blevet, og der kunne måske også bruges en hjælpende hånd hist og her. I dagens anledning blev der også serveret æbleskiver til alle, og det gjorde godt hos både store og små.
Samtidig med, at julen forberedes på skolen, forberedes også det kommende skoleår 2012-13, hvor web-indskrivning til 0. årgang starter den 12. december.
Den 12. december er der også åbent hus med indskrivning til alle klassetrin på skolen.
Se annonce.
DS & HH.


e-max.it: your social media marketing partner