I onsdags fyldte materialistelev Maja Brønnum butikken med seniorer fra Støvring og omegn til en aften i sundhedens tegn.

Maja Brønnum afholdt en aften i sundhedens tegn.

Mitta og Karl Sivertsen blev de heldige vindere af én af aftenens tre konkurrencer og synes, det var en formidabel aften, hvor de fik ny brugbar viden.

STØVRING: Onsdag aften blev den røde løber rullet ud, velkomstdrinksene stod klar og der var lagt op til en hyggelig aften i Matas Støvring. Det var nemlig her, Maja Brønnum åbnede dørene for det ældre publikum, som skulle forkæles og være i højsædet når der skulle fortælles om kosttilskud. Maja Brønnum fortalte entusiastisk om, hvordan mange af hverdagens skavanker og udfordringer kan afhjælpes med kvalitetskosttilskud fra New Nordic. Der blev snakket om alt lige fra hukommelse, ømme muskler og led til nedsat syn, hvor deltagerne frit kunne stille spørgsmål og få dem besvaret undervejs.
- Aftenen gik over al forventning. Deltagerne var engagerede og interesserede i at høre, hvad jeg havde at fortælle. Vi fik nogle gode dialoger i løbet af aftenen, og mit mål var at give folk brugbar viden omkring kosttilskud, uden at blive alt for teknisk, fortæller Maja Brønnum.
Aftenen blev afsluttet med lodtrækning af tre præmier til en samlet værdi af ca. 950 kr., og alle gæsterne fik en lille gave med hjem indeholdende vareprøver på nogle af aftenens omtalte kosttilskud.
Nu glæder Maja Brønnum sig til at afslutte sit fagprøveprojekt med eksamen i juni og kan til august kalde sig udlært materialist.


e-max.it: your social media marketing partner