Anden juledag var i gamle dage bedre kendt som Stefansdag, opkaldt efter den første kristne martyr. Nu om stunder samles mange familier på Stefansdag til julefrokost med efterfølgende vandretur.

Glimt fra kalkminen.

Forfatteren Helge Qvistorff holder foredrag.

Christian IV.

GRAVLEV: Det er oplagt at brænde jule-kalorierne af i Gravlevdalen, hvor naturen er smuk i al slags vejr, og hvor vandringens længde lader sig afpasse efter frokostens omfang.  
Efter traveturen har mange familier desuden tradition for en kulturel oplevelse i dalen - eller rettere inde i en af kalkbakkerne, der omkranser dalen. Ingen Stefansdag uden lysfest med levende musik i Thingbæk Kalkminer – og i år er der endnu mere at komme efter.
Når vinden er kold, er det altid skønt at komme i læ under jorden. Men på Stefansdag er de underjordiske sale som fortryllede af skæret fra 3.000 levende lys, der kaster dansende skygger på såvel Bundgaard og Bonnesens originale gipsskulpturer som på kalkstenens rustikke overflader.
Og fornøjelsen er ikke for øjet alene.  
I minerne er der ingen rette vinkler og glatte overflader, derfor er de underjordiske sale perfekte til levende musik. På Stefansdag kan du opleve Morten Porsborgs smukke baryton udfylde rummet med klassiske julesatser, hvorefter du kan brænde lidt ekstra jule-kalorier af ved at rocke med på jazzede pop-jule-arrangementer fra det unge musikalske team Det var Sørens.  
Har rytmerne og de levende lys ikke givet varmen, kan du få den i Rebildcentrets nye velkomstbygning, hvor udstillingen Portræt af Ørnebjerg har sidste åbningsdag i denne omgang. Udstillingen består af værker af de kunstnere, som arbejdede og festede i Ørnebjergkolonien fra år 1900 samt værker af Hans Nikolaj Hansen, som købte området i 1917 og byggede Ørnebjergvillaen.
Forfatteren Helge Qvistorff, som netop har sat sidste punktum i bogen ”Portræt af Ørnebjerg – almueliv og malerkunst, holder foredrag. Qvistorff vil fortælle, hvordan billedhuggeren Anders Bundgaard og godsejer Dahl på Buderupholm tog initiativ til at oprette kunstnerkolonien, hvordan kunstnerkollektivet fungerede og om den kunstneriske familie, der tog over efter Ørnebjergkoloniens ophør. Og så vil Qvistorff fortælle om Peter Ørnebjerg, som var øjenvidne til den kunstneriske æra på Ørnebjerg.
Vel mødt i Rebildcentret på Stefansdag   - også kaldet  2. juledag.


e-max.it: your social media marketing partner