- Onsdag, 25. februar 2015
Stadig få ledige pladser torsdag eftermiddag
SKØRPING: Seniorbiografen i Skørping har på torsdag den 26. februar Danmarkspremiere på Erik Clausens nye film ”Mennesker bliver spist”, og der er netop blevet en snes ledige pladser. Det skyldes, at en pensionistforening er kommet til at reservere for mange billetter. Forestillingen har ellers længe været udsolgt, og der er derfor lavet en ekstra forestilling om formiddagen, og den er udsolgt.
Men om eftermiddagen kan man komme ind og se Erik Clausen og Bodil Jørgensen spille hovedrollerne i en film, som handler om et ægteskab, der er præget af stor rutine. Men en dag sker der noget, som ændrer deres liv.
Det er en hjertevarm og humoristisk film med tankevækkende indhold.

