Mindepladen for Svend Otto Nielsen, ophængt i Aarestrup Kirkes våbenhus

Journalisterne Thomas Hjortsø og Preben Lund har netop fået udgivet bogen ”John - friheds-kæmper og charmør” om modstandsmanden Svend Otto Nielsen, opvokset i Aarestrup. I bogen står som en slags afslutning: ”Mange frihedskæmpere blev ligesom John berømte i Danmark i årene efter befrielsen. Men lige så meget John og mange af de andre store i nogle år blev fejret, lige så meget blev de senere ramt af den tavshed, som har præget store dele af frihedskampen”.
Dette udsagn er som så meget andet en sandhed med modifikationer. John blev 10. maj 1945 mindet i Aarestrup Forsamlingshus i forbindelse med velkomstfesten for sognets præst Harald Davidsen og Johns bror skovfoged Knud Nielsen, der fra henholdsvis et liv ”under jorden” og mange måneders internering i Frøslevlejren var vendt tilbage til Aarestrup for at genoptage deres respektive arbejde. Herefter var der dog ingenlunde tale om glemsel.
Fire foreninger i Aarestrup havde rettet en henvendelse til byens borgerforening for at få denne til at ”tage initiativ til rejsning af et mindesmærke for Svend Otto Nielsen”. De fire for-eninger ville som et første bidrag give overskuddet på 225 kroner fra deres 5. maj fest. Borgerforeningens bestyrelse syntes på deres møde 12. maj 1946 godt om tanken og ville i første omgang rådføre sig med Svend Otto Nielsens mor, Astrid Nielsen og hans bror, skovfoged Knud Nielsen, dels om selve tanken om et mindesmærke og dels om, hvor det burde placeres. Endvidere ville bestyrelsen spørge byens resterende tre foreninger, om de også ville bidrage til mindesmærket.
Der blev opnået enighed om, at den bedste plads for opsætning af en mindeplade ville være på den nordre ydermur af byens kirke på Svend Otto Nielsens fødselsdag 29. august. Sognets menighedsråd var helt med på planerne, og spurgte herefter provstiet og biskop Smith i Aalborg om tilladelse til opsætningen.
For at motivere mindepladens opsætning på Aarestrup Kirke, gjorde man i henvendelsen opmærksom på, at ”Lærer Svend Otto Nielsen har henlevet det meste af sin barndom og ungdom her i Aarestrup, hvor hans fader var skovfoged i det embede, som lærer Svend Nielsens broder Knud Nielsen nu beklæder”.
Fra de højere kirkelige myndigheder var der ingen direkte modstand mod projektet, men man ville dog gerne vide mere om i hvilken form, man havde tænkt sig mindepladen udført. Kir-keværge Laurits Quist skrev straks tilbage at: ”Mindepladen tænkes anbragt på kirkeskibets nordre væg cirka 1 meter fra jorden og skulle have en sådan størrelse, at dens højde tager to skifter af granitkvaderne”. Endvidere gjorde Laurits Quist opmærksom på det forhold, at ”den gamle skovfoged, lærer Svend Otto Nielsens fader, ligger begravet nærved, hvor mindepladen ønskes opsat”. Teksten på mindepladen skulle være:

Minde over Lærer svend Otto Nielsen (John)
født 29. august 1908
henrettet af Tyskerne
27. april 1944
efter en enestående indsats i Danmarks Frihedskamp.
Hvis alt du gav foruden livet,
da vid, at du har intet givet.

Der var dog flere spørgsmål, der skulle afklares overfor myndighederne. Nu skulle det også oplyses, hvordan pladen skulle se ud og af hvilke materialer, den skulle fremstilles.
Der blev svaret, at pladen skulle udføres af granit (ikke blankpudset) i størrelsen 52 X 79 cm og cirka 4 cm tyk, hvorpå inskriptionen sættes med malmbogstaver. Endvidere fremkom Borgerforeningen med et nyt forslag til tekst på pladen:

Lærer Svend Otto Nielsen
* 29/8 1908
+ 27/4 1944
Var barn og ung her.
Døde for Danmark.
Hvis alt du gav foruden livet,
da vid, at du har intet givet.

Kirkeministeriet og kgl. bygningsinspektør E. Packness skulle også høres. Packness svarede, at han intet havde at indvende bortset fra at ”jeg må fraråde, at der til inskriptionen anvendes bronzebogstaver, da disse med tiden kan gå løse. De indhugne bogstaver er uforgængelige og har hævd fra gammel tid”. Nationalmuseet ”ser med største sympati på tanken og vil ikke absolut modsætte sig det fremsendte forslag. Museet vil dog mene, at opsætningen udvendig på nordsiden er mindre ønskelig og vil foreslå, at tavlen opsættes indvendigt i våbenhuset. Således blev mindetavler over faldne soldater opsat mangfoldige steder efter de slesvigske krige, og ved en anbringelse her bortfalder formentlig den kgl. bygningsinspektørs indvending mod anvendelsen af bronzebogstaver”. Nationalmuseet havde også sin mening om, hvordan inskriptionen skulle lyde:

Til Minde om
Lærer Svend Otto Nielsen
født i Aarestrup 29. August 1908
kendt i Frihedskampen som ”John”
henrettet af Tyskerne
27. April 1944

Borgerforeningen erklærede sig i november 1946 enige med såvel kgl. bygningsinspektør hvad angår brug af indhugget tekst såvel som Nationalmuseet hvad angår placering. Dog øn-skede man at fastholde, at ordene ”Hvis alt du gav foruden livet, da vid, at du har intet givet” skulle med, idet det anførtes at ”Svend Otto Nielsen ofte skrev disse ord i sine elevers poesi-bøger, og vi synes, at han bogstaveligt har efterlevet sine ord”.
Endelig påpegede Borgerforeningen, at der ikke på pladen skulle stå ”født i Aarestrup”, men at han var opvokset her. Således, efter en korrespondance på over 20 breve frem og tilbage kunne mindepladen tilvirkes og opsættes i våbenhuset til venstre for indgangsdøren til selve kirken.
Hvert år bliver der i forbindelse med mindehøjtideligheden i Aarestrup kirke for afslutningen af 2. verdenskrig 4. maj lagt røde, hvide og blå blomster ved mindepladen.
”John” - Svend Otto Nielsen er ikke glemt!


Af Niels Nørgaard Nielsen,
 Lokalhistorisk Arkiv for den
tidligere Støvring Kommune