- Onsdag, 26. februar 2014
Lørdag den 1. marts åbner dyrlæge Tinna Bentzen Støvring Dyreklinik i Grangårdscenteret i Støvring.

I Pet Shoppen hos Støvring Dyreklinik kan man finde kvalitetsfoder og tilbehør til rimelige priser.

Veterinærsygeplejerske og laborant Katherina Cederstrøm Svendsen og indehaver dyrelæge Tinna Bentzen glæder sig til at tage imod de første kunder i det nyindrettede ”tandrum” hos Støvring Dyreklinik.
STØVRING: Tinna Bentzen fortæller, at den nye dyreklinik vil have et bredere fokus end blot på sygdomme.
- Jeg vil i den forbindelse arrangere en række foredrag, kurser og events for hunde- og katteejere, som kan samle folk om deres fælles inter-esse.
Det første foredrag bliver i Stubhuset med sergent Thomas Ravn fra Karup Flyvestation, som vil fortælle om, hvad en tjenestehund i militæret laver og derigennem give tilhørerne en oplevelse og forståelse for, hvordan hunde kan udføre opgaver for forvaret.
Udover disse arrangementer vil der naturligvis også være konsultation og behandling af kæledyr, og hos Støvring Dyreklinik vil der altid være tid og opmærksomhed til det enkelte dyr og dets ejer, siger Tinna Bentzen og fortsætter:
- Vi kan desuden tilbyde tandbehandling af hunde og katte. Vi har således indrettet et særligt ”tandrum” med røntgen, og her kan vi give forskellige former for tandbehandling.
Støvring Dyreklinik er kombineret med en stor Pet Shop, hvor der bliver solgt lækkert kvalitetsfoder og tilbehør til rimelige priser, slutter Tinna Bentzen.
Åbningen den 1. marts markeres med en lang række gode tilbud og i samarbejde med bredbånd Nord, som også åbner butik i Grangårdscentret denne dag, serveres lidt godt til ganen.

