Forårssæsonens sidste koncert i Stubhuset fredag den 23. maj bød på nostalgiske minder med god Tøsedrenge-pop-musik fra 80’erne leveret af Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen og band. Kan man levere varen og genskabe stemningen efter så mange år?

STØVRING: Tøsedrengene var ”på scenen” i Danmark i perioden 1978-1985, og deres iørefaldende musik blev hurtigt landeplager. Tøsedrengene var den første gruppe, der for alvor introducerede raggaemusikken i Danmark og tilsatte danske tekster. Populariteten udeblev ikke.
I tiden efter 1985 arbejdede Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen i forskellige andre sammenhæng. Da Anne Dorte Michelsen til sin 50 års fødselsdag faldt i lang snak med Maria Bramsen, besluttede de at genoptage den populære musik fra Tøsedrenge-tiden. Som sagt så gjort.
Denne fredag aften stod Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen så på scenen i Stubhuset med et ungt band – en kvintet, hvor de fleste musikere næppe var tørre bag ørerne, da Tøsedrengene havde deres storhedstid. Spændende!
Efter en kort præsentation startede koncerten. Allerede fra første tone var det som tiden var skruet  tilbage til begyndelsen af 80’erne. Sangene og ikke mindst bandets tonesprog var som taget ud af en tidslomme fra Tøsedrengenes velmagtsdage. Herefter leverede Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen en perlerække af hits fra dengang. I flæng kan nævners: ”Vi var engang så tæt”, ”Så gik der tid med det”, ”Skoven Kalder”, ”Slip mig fri” og mange flere.
Det må dog erkendes, at både Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen havde lidt ”opstartsproblemer”. I de første 3-4 numre kneb det med intonationen, og til tider skurede det lidt i ørerne. Det rettede sig dog forholdsvis hurtigt. Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen formåede dog desværre ikke i første sæt at komme helt ud over scenekanten og få rigtigt tag i publikum. Det var som om de i højere grad dyrkede ping-pong imellem hverandre og derved ”tabte” publikum en smule. Den tætte atmosfære er ellers en specialitet for Stubhuset.
Bandet levede fuldt ud op til de forventninger, man kunne stille – og mere til. De spillede superprofessionelt og sikkert. Ingen tvivl om, at der ligge en del konservatorieuddannelse som ballast for dette unge, formidable band. Bandet beherskede raggaerytmen til perfektion.  
Efter pausen kom der for alvor gang i musikken, og intonationen hos solisterne steg mærkbart. Kontakten til publikum blev også markant bedre, og ret hurtigt var der etableret den i Stubhuset så velkendte intime stemning. Publikum både sang med og kvitterede med stående bifald. Jo – vi var nu for alvor kommet tilbage til 80´ernes popkultur, hvor hit efter hit blev delt med publikum.
I glimt viste bandet, hvad de virkeligt kunne. I nummeret ”Vi kan ikke leve Alene” spillede trommeslager og perkussionist en ”solo-duel” på meget højt niveau. Fantastisk. Senere var det den unge guitarist, der brillierede. Han leverede nogle fantastiske guitarrifs. Han så til at være midt i 20’erne. Jeg vil vove at påstå, at den mand vil om ganske få år være en gennemgående person på den danske musikscene i stil med Jonas Krag og Poul Halberg. Vi får se. Koncerten slutte med et par forrygende ekstranumre, og publikum nød det. Efter en forholdsvis svag start  sluttede både Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen i flot stil og tilbage på stort samme niveau som i de glade dage i 80’erne.