- Tirsdag, 1. maj 2012
Ny bestyrelse kan glæde sig over meget få lukkede butikker.

Støvring Handel har overtaget flagalleéen fra borgerforeningen, og i samarbejde med kirken sørger man for, at der bl.a. fortsat flages til konfirmationer og andre større begivenheder i byen. Arkivfoto.
STØVRING: Støvring Handel har afholdt generalforsamling, og bestyrelsen består herefter af formand Marianne Westergaard, Sparekassen Himmerland, næstformand Claus Kirstein, Bøger og Papir, kasserer Pia Bjerre, Nybo Børnetøj, Sekretær Brian Wiborg, EDC Danebo og bestyrelsesmedlem Carl Schøtt Madsen, Støvring Revision.
Der er et godt netværk og sammenhold blandt byens butikker og det får handels-livet til at blomstre.
Der er meget få lukkede butikker i byen, mange dagligvarebutikker godt fordelt i de forskellige centerområder er med til at trække handel til et væld af specialbutikker med en service ud over det sædvanlige.
Den specielle service udover det sædvanlige mener formanden for Støvring Handel, Marianne Westergaard, kommer af, at det i Støvring er ejerne af butikkerne, der ekspederer, og de har mulighed for at strække sig lidt længere for at finde den rigtige vare eller løsning til kunden. Det er meget væsentligt for butikkerne, at byens borgere handler lokalt, og man forsøger hele tiden at gøre opmærksom på, hvad man kan.
Som noget nyt lykkedes det for Støvring Handel, at få lukket Hobrovej for gennemkørsel i forbindelse med forårsfesten. Støvring Handel gentager succesen igen i år den 16. maj, hvor der igen bliver fest i gaden og butikkerne holder åbent længe.
Støvring Handel har overtaget flagalleéen fra borgerforeningen, og i samarbejde med kirken sørger man for, at der bl.a. fortsat flages til konfirmationer og andre større begivenheder i byen.
Støvring Handel sørger også for, at der er julebelysning i byen, og for, at der kommer gang i julehyggen omkring juleindkøbene.
Vi venter stadig på, at Rebild kommune får lavet et bæredygtigt projekt omkring byens torv. Det er en skamplet på bymidten. Dog er vi meget glade for, at der midlertidigt er sat en ny facade op omkring
I Stubrevyen sagde de, at den aldrig havde været pænere. Men vi er ikke tilfredse alligevel. Specielt gården og vedligeholdelsen af den er under al kritik. Dernæst er der jo også en negativ signal værdi i at der ikke sker noget i projektet, og at der står en del tomme butikker og afventer at projektet kommer i gang, en midlertidig løsning kunne måske være nedrivning og anlæggelse af græs i stedet. Det ville da se pænere ud.
Marianne Westergaard,
formand,
Støvring Handel.

