Allan Busk havde travlt med at uddele medaljer.

Stævnet var en stor succes med 60 tilmeldte hold.

SKØRPING: Lørdag den 11. oktober 2014 blev der afholdt de officielle kommunemesterskaber i fodbold i Rebild kommune. Stævnet blev afviklet i dejligt sensommervejr på de smukke omgivelser ved Skørping Idrætscenter, hvor den lokale fodboldklub Skørping IF Frem har hjemme. Der var 60 hold tilmeldt og godt 600 spillere plus trænere, dommere, forældre og andre fodboldinteresserede til årets kommunemesterskab
Skørping IF Frem havde inviteret vores viceborgmester i Rebild kommune, Allan Busk fra Den Sociale Fællesliste Rebild, som gæst til det store arrangement, og Allan Busk havde en travl dag, hvor der skulle deles medaljer, pokaler og vinder-t-shirts ud i de 12 rækker der blev afviklet. De 12 kommunemestre 2014 i udendørs fodbold er:
U7 drenge = Skørping IF Frem
U7 piger = Skørping IF Frem
U8 drenge = Skørping IF Frem
U9 drenge = Terndrup IF
U10 drenge = Skørping IF Frem
U10 piger = Støvring IF
U11 drenge B/C = Støvring IF
U11 drenge A/U12 drenge C = Støvring U11
U12 piger B/C = Terndrup IF
U12 piger A/U13 piger B = Øster Hornum IF
U12 drenge A/U13 drenge B/C = Skørping U12
U15 piger = Rebild Syd

Kommunemesterskabet var en stor succes med masser af fantastiske fodboldkampe, flot kæmpende spillere og godt humør hele vejen igennem. Sideløbende med de mange kampe trænede vores U21-landshold midt i mellem alle banerne, og de uddelte mange autografer under mesterskabsturneringen.
Klubben håber på, at det bliver en årlig tilbagevendende begivenhed.


e-max.it: your social media marketing partner