Sandra og Roxanne.

Rebild Sportsrideklub deltog i Stubbens træningsstævne i distanceridning søndag den 29. april. Stubben er en distanceklub, som er hjemmehørende i Aarestrup.
Distanceridning går kort fortalt ud på at gennemride en bestemt distance på en idealtid. Det kan være distancer fra 25 km og til pænt over 100 km.
Alle deltagere til stævnet gik fint igennem dyrlægetjek både før og efter ridtet. Bl.a. må hestens puls maksimalt være 60 før ridtet og heller ikke over 60 efter ridtet.  
Alle deltagere gennemførte en rute på ca. 9 km inden for tidsrammen, og der var en fin, hvid roset for at gennemføre. Derudover havde Stubben skaffet en masse fine sponsorgaver til rytterne.
Katrine på Blis, Victoria på Princessa, Mathilde på Luna og Vibeke på Rosa red hjem til Støvring fra Aarestrup efter ridtet, så de fik ca. 17 km i sadlen. Fra Rebild Sportsrideklub deltog endvidere Ina Grønhøj på Calle og Sandra Bertelsen på Roxanne.


e-max.it: your social media marketing partner