- Onsdag, 15. september 2010
Camilla Thomasberg blev meldt ind i Rebild Sportsrideklub den 10. august og allerede den 14. august deltog hun i klubstævne i Tylstrup, hvor hun vandt en 1. plads i LC1. Den 4. september deltog de i Jydsk Mesterskab ved Stævne Syd, et stævne for medlemmer af Fjordhesteforeningen i Danmark, i Revsø. Camilla og Simon Rud stillede op i LC3 og fik en flot placering som nr. fire i Jysk Mesterskab.
Taget i betragtning af, at Camilla fik sin hest Simon Rud i konfirmationsgave i maj måned, må det siges at de allerede for nuværende har opnået flotte resultater og bestemt også har mod på flere udfordringer.

