- Torsdag, 17. marts 2016

Få hjælp til at fremstille egne påskedekorationer, når Midthimmerlands Havekreds arrangerer påskearrangement i Plantebixen.
Torsdag den 17. marts arrangerer Midthimmerlands Havekreds spændende påskearrangement i laden hos ”Plantebixen”. Her kan alle haveinteresserede få inspiration til påske - og forårsdekorationer samt gode idéer til beplantninger i krukker og potter.
Man kan denne aften lave sit eget påske- eller forårspynt, og man er velkommen til at tage egne materialer med, dvs. krukker/fade, grene, løg, æg, fjer, kyllinger eller andet pynt, man synes om. Mangler man materialer kan disse købes i ”Plantebixen”.
Midthimmerlands Havekreds starter aftenen med at servere dejlig suppe med flutes.

