- Onsdag, 29. juni 2011

Rikke Lykke Lauesen vandt 1. DM-afdeling med Royal Dream, men siden var heldet ikke med kusken. (Foto: KM FOTO)
Rikke Lykke Lauesen fra Støvring var i går den ene af Aalborg-banens repræsentanter ved DM for Amatører på Billund Trav, men trods en sejr i den første afdeling, måtte den dygtige kusk tage turen tomhændet hjem.
Rikke Lykke Lauesen, 23 år, viste ellers sine egenskaber som kusk, da hun i den 1. afdeling suveræn stil lod de andre kuske og heste undervejs gøre det grove arbejde. Da feltet nåede opløbet, sendte hun fra bagfeltet sin hest, 3-årige Royal Dream, frem til sikker sejr.
- Det var en dejlig start, men nu må vi se, hvordan de andre klarer sig i det næste afdelinger, lød det umiddelbart efter sejren fra vinderkusken.
Med heldet for Rikke Lykke Lauesen var desværre opbrugt. Hendes efterfølgende tre køreture endte uden den store succes, dertil var hestene bare ikke gode nok, og DM endte for Rikkes Lykke Lauesens vedkommende uden en topplacering.
Teit Rasmussen,
Hestesportens Medier.

