Torsdag den 29. oktober var der spændende og fornøjeligt foredrag i Sognegården i Støvring.

Preben Kok tog de moderne kønsroller under behandling.

Tilhørerne fik et friskt og provokerende pust til kønsdebatten.

 STØVRING: Preben Kok tog de moderne kønsroller under behandling. Med afsæt i skabelsesberetningen, folkeeventyr og impressionistisk kunst argumenterede han for, at vi gennem de sidste 40 år har udviklet nogle forståelser af kønsroller, som ikke passer med vores maskuline og feminine natur.
Kort opsummeret var pointen, at manden skal træde mere i karakter som mand, og ikke hoppe med på den moderne ide om, at vi kan snakke os frem til fælles forståelser på tværs af kønnene. Mænd og kvinder kommunikerer på forskellige bølgelængder, og det må vi lære at acceptere.
Omkring 100 personer havde fundet vej til Sognegården denne aften, og alle gik derfra med smil på læben og en hel del klogere på hvorfor ens ægtefælle (måske) er så besværlig.


e-max.it: your social media marketing partner