- Tirsdag, 20. marts 2012

Fødselsdagen blev fejret med flag og lagkage
ØSTER HORNUM: Lørdag den 17. marts blev 24 timers væbnerhotspot skudt igang over hele landet. Og Øster Hornum deltog i dette.
Man mødte ind og fik den første besked af væbnermesterskabsudvalget om, at man skulle pynte op og fejre fødselsdag, for det var i år væbnermesterskabets 10 års fødselsdag og FDF’s 110 års. Det blev fejret med balloner, flag og lagkage.
Derefter tog det hele pludselig en drejning for VMU var blevet hacket, så nu skulle man hjælpe med at få orden på sagerne, for der var vandprøver fra Sletten, der var blevet forfalsket, for at kunne få et salg igennem af Sletten (lejrplads ved Ry), og der var papirer, der var væk, og ikke mindst personer, der var blevet væk.
Så nu gik den vilde jagt, og børnene fortsatte skattejagten til lørdag aften kl. 01.00 hvor gik alle omkuld.
Søndag morgen kom der morgenmad fra en hjælpsom forælder.
Søndag formiddag kunne man drage glade og trætte hjem efter et fantastisk arrangement med FDF-børnene og alle hjælpere.

