For at tænde lys
Der er en tid til at kæmpe
en tid mest til leg
en tid er vi sammen
en tid hver for sig
en tid må vi vente
når sejlene sys
jeg tror at vi er her
for at tænde lys
tænde lys
for hinanden

Lars Lilholt ”For at tænde lys”
som er en gendigtning af
Prædikerens Bog kap. 3 vers 1-11.

Forståelsen for at alt under Vorherres himmel har sin tid rammer os på eksistensen, når vi mister en af vore kære. Alle de fælles tider, vi har haft sammen både de gode og de dårlige tider, er fra en dag til en anden blevet til minder, og aldrig siden kommer nye minder til.
Alle Helgen er dagen, hvor man overalt i landets kirker mindes dem, der tændte lys og lyste op i os og for os, og som ikke er iblandt os mere.
Første søndag i november er der i Støvring, Sørup og Gravlev kirker i gudstjenesten en stillestund, hvor man uden navns nævnelse mindes dem i sognene, der er døde siden sidste Alle Helgen.
De pårørende inviteres skriftligt, men alle er velkomne til ved lystænding at mindes dem, de har mistet og savner.
I kirken tændes der lys for os første gang ved dåben. Det lys er ikke bundet til tiderne, der går og kommer, men skinner for os til evig tid. Det lys, man tænder ved døbefonten Alle Helgens dag, skal mindes os om dåbens evige lys. Det lys, der skinner i mennesker og gør os i stand til at tænde lys for hinanden.

Der er en tid til at tale
en tid til at tie
en tid til at græde
over en vi ku´ li´
der er en tid mest til latter
når venskab fornys
jeg tror at vi er her
for at tænde lys
tænde lys
for hinanden.