Der spilles bold, ballonspil, petanque, fodbold og der danses, det er kun fantasien der sætter grænser.

I maj 2014 opstartede projekt ”Mere liv på gangene”, som en del af den pulje Rebild Kommune fik til ældreområdet.

I maj 2014 opstartede projekt ”Mere liv på gangene”, som en del af den pulje Rebild Kommune fik til ældreområdet, og i den forbindelse blev Ergoterapeut, Susanne Kaasgaard Nielsen, ansat som tovholder for projektet.  Ideen med projektet er at øge den fysiske aktivitet gennem sociale oplevelser for borgeren der er bosiddende på et ældrecenter, og de brugere der benytter de visiterede dagcentre. 

Her, et år efter projekt start, har Susanne været på Ældrecentrene i Bælum, Terndrup og er nu på Mastruplund i Støvring. Fælles for alle stederne er, at der er kommet øget fokus på de fysiske aktiviteter. 

- Det at kunne komme selvstændigt fra egen lejlighed til f.eks. fælles arealerne er vigtigt, og alene gåturen dertil er for mange træning i sig selv, udtaler Susanne. Der er kommet mere fokus på den fysiske træning, bl.a. med gymnastik hold på selve ældrecentrene en gang om ugen, og på dagcenteret Mastruplund er der ud over to ugentlige gymnastik hold også indført pausegymnastik på 5-10 minutter hver dag inden frokost. Det er utrolig vigtigt at holde sig i gang hele livet, og det er meget andet end ”bøj og stræk” gymnastik, der udføres. Der spilles bold, ballonspil, petanque, fodbold og der danses, det er kun fantasien der sætter grænser. Er vejret godt, er det oplagt med en gå tur i det fri. Alle kan deltage i aktiviteterne der er tilpasset, så man kan deltage uanset om kan gå uden hjælpemidler eller om man er afhængig af f.eks. en kørestol.

Det er ikke kun den fysiske træning der fokus på i projektet. Fælles for de tre ældrecentre er, at der også er opstartet små grupper med fælles oplæsning. Her læser en aktivitetsmedarbejder små historier op, som der så tales om undervejs i oplæsningen og bagefter. Dette giver mange gode samtaler om minder og erfaringer fra tidligere. Det har været en rigtig god oplevelse for både beboere og personale. De små historier, skaber gode samtale emner mellem beboerne. Historierne er både fra lokalområdet, hvor aktivitetsmedarbejderne fra Bælum og Terndrup Ældrecentre senere på året vil arrangere ture til de steder der er læst om.  

Planen er at projektet udrulles til resten af ældrecentrene i Rebild Kommune i løbet af 2015. 


e-max.it: your social media marketing partner