Fredag den 10. april gæstede den vestjyske folkemusikgruppe Tørfisk Stubhuset.

STØVRING: Fredag den 10. april gæstede den vestjyske folkemusikgruppe Tørfisk Stubhuset. Det blev en forrygende aften med vaskeægte vestjysk humor og den kendte Tørfisk-sound på musikfronten, der er inspireret af irsk folkemusik, og hvor teksterne omhandler om livet i Vestjylland og ofte om, hvordan livet udfolder sig som fisker
Helle Jørgensen – alias ”Husholdersken” bød Tørfisk velkommen på scenen. Allerede under præsentationen og inden Tørfisk kom på scenen, var der munter uro bag kulissen. Det tydede på en lystig aften det det totalt udsolgte Stubhuse. Og det kom til at holde stik..! Tørfisk præsenterede sig som bandet, der har 35 år på bagen og stadig er på røven. Bandet består af Egon Kirk på banjo, mandolin og sang, Anker Hviid på tin-whistle, harmonika, Bent Bro på guitar og sang og Bent Kirk på akustisk basguitar og sang.
Der blev gået til stålet lige fra starten. Vittighederne og den vestjyske humor og ikke mindst underdrivelse og selvironi blev sluppet løs. Blandt andet fandt Tørfisk, at det dér med sangtekster om smerte og hjerte er noget fis. Hjerter er noget man får i flødesovs. Det første musikalske indslag var nummeret Du er mig nær. Nummeret blev leveret på den kendte, afslappede og simple facon med en let tilgængelig tekst og melodi i tre akkorder. Enkelt, men alligevel usvigeligt ”personligt” for Tørfisk.
Herefter fortsatte den vestjyske humor, der i udpræget grad tog udgangspunkt i vestjysk selvironi. Bent Bro fortalte, at han skam var ganske sportsinteresseret. Han dyrker to former for sport: Rittersport og sidespring med Bent Kirks kone. Denne form for humor – ja, nærmest ”Standup Performance” gik lige i hjertet på publikum, der fra første sekund fik gang i lattermusklerne. Og snak blev det til. Efter 35 minutter havde Tørfisk sunget og spillet tre numre. En medvirkende årsag var, at husbestyrerinden (Helle Jørgen) havde stjålet de første ti minutter af deres koncerttid, bedyrede de.
Sangen Åh nej – nu er den gal igen handler om, hvad der sker, når man dør før sig kone. Hvad nu hvis hun finder sig en ny mand? Skal han så ligge i min seng? Skal han sidde i min stol? Skal han drikke af min kop? Sikkert – men han skal f..... ikke køre i min bil!
Tidligere Henning Toft Bro medlem af Tørfisk. Han forlod gruppen, da ham blev biskop i Aalborg. Henning Toft Bro har skrevet nummeret Fuglene letter mod vinden. Tørfisk lagde for en kort stund humoren på hylden og sang om livets lidt mere alvorlige tildragelser, som kan beskrives med en strofe fra Henning Toft Bro tekst: ”Se, fuglene letter mod vinden, og i modvind tager livet sin form”.
Alvoren blev hurtigt afløst af humoren og det løsslupne igen. Tørfisk præsenterede nummeret Tavlen i mit hjerte, som de havde forsøgt at få Bjørn fra Bjørn & Okay, Kandis og Richardt Ragnwald til at synge, men ingen af dem ville. Så blev de nødt til selv at synge sangen. Der var også en hyldest til De Gyldne Løver. Tørfisk var lidt indbyrdes uenige om, hvor længe De Gyldne Løver har været i showbizz. Konklusionen blev: 44½ år plus 3½ år sort. Det bliver i alt 48 år.
Aftenens absolut flotteste præstation leverede Tørfisk i form af et a capella-nummer (sang uden musikledsagelse) med fire-stemmigt sang: Alle ting skal gå til genbrug. En humoristisk tekst om genbrugsproblematik og med vokal i topklasse.
Aftenen bøde på numre som The Wild Rover, Silikone-Lone, Det ka´ da godt være, jeg lugter lidt af fisk, Jeg kan ikke få armene ned. Som ekstranumre bød Tørfisk på: Når kutteren kommer ind, og så naturligvis den helt store landeplage: VLTJ (Vemb-Lemvig-Thyborøn Jernbane).
En aften i Stubhuset randt ud, og både Tørfisk og publikum fik sig en solid oplevelse med humor og irsk inspireret, vestjysk folkemusik. En musik der er enkel og ligetil og uden de store dikkedarer. Men koblet til god performance må man vist sige, at Tørfisk er i en klasse for sig selv. Godt gået, Tørfisk!