- Onsdag, 21. marts 2012

Carl P. J. Christensen (Banko Carl) holdt et spændende foredrag.
STØVRING: Det var en oplagt og velforberedt Carl P. J. Christensen (Banko Carl)der var mødt op i Stubhuset tirsdag den 13. marts hos Støvring Pensionistforening.
Her fik tilhørerne hele historien om ”Mit livs eventyr”, og det var rigtig interessant at høre, hvordan tilfældigheder former livet.
Carl P. J. Christensen var en rigtig god fortæller. Han fortalte, at han oprindeligt ville være præst, og om bankospil og underholdning, han har arrangeret gennem tiden.
Desværre medførte helbredet, at Carl P. J. Christensen måtte stoppe sin karriere og sælge sin virksomhed.
Efter kaffen viste han film om det hele.
Støvring Pensionistforening kan se tilbage på en rigtig dejlig og spændende eftermiddag i selskab med Banko Carl.

