Bobspillet fremkaldte stor latter.

Arrangementet startede med en kop kaffe og en snak om, hvad man kan foretage sig i hygge- og spilklubben.

Ø. HORNUM: Det var en stort tilløbsstykke, da Øster Hornum Seniorer og Brugerrådet ved Birkehøj Ældrecenter startede hygge- og spilklub på Birkehøj Ældrecenter.
 Over en kop kaffe tog man en lille snak om, hvad man kan foretage sig i hyggeklubben, og der kom rigtig mange gode forslag.
Derefter gik alle i gang med forskellige aktiviteter,  bl.a. med kortspil - 500, rommikub og whist. Desuden var der brætspil og ikke mindst bob-spillet, hvor de helt store smil kom frem.
Der var i det helt taget en rigtig dejlig stemning hele dagen, og arrangørerne håber, at rigtig mange også dukker op næste torsdag til hygge- og spilklubben.
Arrangørerne tilføjer, at man er utrolig glade for den store opbakning, når nye arrangementer bliver søsat, det gælder også for strikkeklubben, som på fjerde år kører rigtig godt.


e-max.it: your social media marketing partner