Billeder fra Stubhusrevyen 2010.

Der er glæde og spænding hos Stubhusrevyen i disse dage. Revyholdet skal for anden gang deltage i DM i revy som afholdes i weekenden d. 3. og 4. september i Juelsminde.  Festivalkomiteen fra DM har udvalgt et nummer, som revyholdet skal vise fredag aften.  Nummeret er fra revyen i 2009, og det er en kombination af sketch og sang nemlig ”Åh nej ikke her hos os” hvor nogle naboer fra Hulvejen mødes omkring Weber grillen, og får en snak om at bo i byens bedste kvarter selv om det lugter når der køres gylle ud og hvordan nye beton byggerier skyder op tager udsigten. Et emne som kunne være aktuelt i hele landet, og netop derfor er det et af de indsendte numre. ”Det er store kræfter vi er oppe imod”, fortæller revydirektør Conny Blicher. ”Vi er i skarp konkurrence med omkring 31 andre revyer fra hele landet.”

Det er derfor med stor spænding når Michael Jensen, Peder Hjørne, Leif Bach, Kennet Hougaard, Bente Iversen, Heidi Hjørne, Thea Lindberg og Birgit Pedersen går på scenen i Juelsminde. Finalen finder sted lørdag aften, og dommerpanelet består bl.a. af Leif Maibom som er direktør for Sønderborg revyen og en genganger fra 2008 nemlig Josefine Passer. Før holdet drager sydpå skal der selvfølgelig øves nogle gange for at få det hele genopfrisket, og revyholdet har taget hul på den første øve aften.

-Vi glæder os meget til at deltage og optræde for 1000 mennesker i det 1300m2 store telt, siger Conny Blicher. Hun siger endvidere, at al ”hjemlig støtte” er velkommen, og at det, så vidt hun er informeret, stadig er muligt at købe billetter.


e-max.it: your social media marketing partner