- Onsdag, 4. september 2013
De 1,3 million medlemmer af Coop får nu en ekstra række fordele ved at være medlem – og dermed ejer af Danmarks største dagligvarevirksomhed.
STØVRING: Fra 1. september kan kortet nemlig også benyttes i de cirka 500 butikker i Fakta og Irma.
Det betyder, at man opsparer point på alle sine køb i disse butikker i lighed med, hvad man gør i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli´Brugsen og LokalBrugsen. Disse point kan man bruge som betaling for varer i enten Coops netbutik, coop.dk, eller i særlige perioder i butikkerne.
- Det helt særlige ved vores butik – og hele Coop – er, at vi er ejet af vores kunder. Det vil vi gerne gøre endnu tydeligere, og derfor udvider vi de fordele, der er ved at være medlem, siger uddeler Jesper Buus Bové, SuperBrugsen Støvring.
At man nu kan benytte kortet i alle Coops 1.200 butikker er det første trin i en udvikling, hvor der vil komme flere fordele.
Men allerede i de kommende uger vil der blive gennemført en række kampagner, der skal gøre opmærksom på alle de unikke fordele ved at være medlem.
Samtidig gøres det enklere og nemmere at være og blive medlem.
- De kontante fordele ved at være medlem i ”din butik” er nu bonuspoint på køb i alle 1.200 butikker i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli´Brugsen, LokalBrugen, Fakta, Fakta Q og Irma, ugentlige medlemstilbud med særlige rabatter til medlemmer, det anerkendte månedsmagasin Samvirke er gratis og man opnår bonus og andre fordele hos en række eksterne partnere. Og mange flere fordele er på vej, slutter Jesper Buus Bové

