- Onsdag, 24. juni 2015

Pigerne fra ØHI, som var til stævne i Vonsild ved Kolding.
Ø. HORNUM: ØHIs U13 Piger var i forgangende weekend til stævne i Vonsild ved Kolding. Trods stævnet først var søndag drog pigerne allerede afsted lørdag morgen.
Første stop var Kolding Storcenter, hvor pigerne fik lov til at shoppe et par timer, inden turen gik videre til Haderslev Vandrehjem. Her gik resten af dagen med fodboldspil og kanosejlads på søen. De voksne sørgede for aftensmad på grillen
Selve stævnet om søndagen var i Vonsild ved Kolding. Her mødte pigerne gode modstandere, og måtte indkassere to nederlag, men de fik dog også en sejr og en uafgjort og dermed en tredjeplads i puljen.
Alt i alt havde pigerne en fantastisk weekend.

