- Tirsdag, 5. maj 2015
Støvring, Øster Hornum og Sønderup-Suldrup Seniorer arranger den 12.-15. august tur Lüneborg Hede, som er Nordeuropas største hedelandskab.
Turen går gennem Slesvig Holsten til Lüneborg Hede, hvor man skal se et spændende museum med ølsamling og flot barokhave m.m.
Herefter kører man til hotellet, hvor der er dejlige faciliteter, bl.a. wellness-afdeling med pool og dambad.
På andendagen skal manskal se Nordtysklands højste punkt og besøge Heide-garten med 130 forskellige hedeplanter. En hestevognstur på heden bliver det også til.
På tredjedagen går turen til den kongelige by, Celle, hvor man skal se flotte bindingsværksbygninger og Europas smukkeste banegård, Uelzen.
Før hjemturen på fjerdedagen skal deltagerne besøge hansestaden Lüneborg, som er berømt for sit hvide guld ”salt”, og for sine små pubber.
Arrangøren ser frem til en pragtfuld tur med mange oplevelser.

