- Onsdag, 1. september 2010
Støvring- Øster Hornum- Suldrup Pensionistforeninger har haft en tur til Berlin i fem dage, hvor de boede på 37 etages hotel “Park Inn” midt på Alexander Plads - et rigtig godt hotel, som var blevet gjort i stand. Ja, det var hele byen faktisk, og der var ingen der kunne forstå den forandring der var sket på bare de 20 år.
Første dag kørte vi rundt og så de kendte seværdigheder Brandenbuger Tor- Kurfurstendam Kaiser-Wilhelm, Gedächtnis Kirche, det Olympiske stadion, som blev bygget til Olympiaden i 1936, som dengang var stor og flot - det er den endnu! Dagen efter gik turen til Spreewalt syd for Berlin. Et lavvandet område, som gennemskæres af utallige flodarme, som kun kan sejles på af fladbundede både til byen Lehde.
Næste dag gik turen til den preussiske hovedstad Potsdam, hvor man så det imponerende palæ, som ligger i et smukt område. Derefter havde deltagerne en fri eftermiddag, som man kunne bruge på egen hånd.
Dagen derpå var der hjemtur med hyggelig frokost inden grænsen, hvor der var indkøb.

