”Super Train” og er en mulighed for motiverede ungdomsspillere til at få håndboldtræning ud over det sædvanlige.

STØVRING: I slutningen af september starter Støvring IF Håndboldafdeling et nyt tiltag op for klubbens mange medlemmer på U10 og U12 holdene op. Det bliver lanceret under navnet ”Super Train” og er en mulighed for motiverede ungdomsspillere til at få håndboldtræning ud over det sædvanlige.
Træningen, der er et supplement til den almindelige træning, rummer mange forskellige aspekter og skal blandt andet medvirke til en bred, individuel håndboldudvikling, uanset niveau (fysisk, motorisk, teknisk osv.).
Til at give de unge spillere inspiration, vil en række af klubbens trænere være til rådighed sammen med gæstetrænere såsom Kenneth Jensen (dansk mester med FCM damehåndbold 2011), Karl Otto Koch (træner Aabybro 3. divisionsdamer og tidligere ligatræner m.m.) og desuden vil der hen ad vejen dukke kendte ligaspillere fra Aalborg Håndbold op for at give deres bidrag til en spændende og motiverende træning.
Udover den ekstra træning om fredagen vil der også blive afholdt en træningssamling med overnatning i Støvringhallen, hvor spillerne også får mulighed for at hygge sig sammen efter træning.
Støvring IF Håndboldafdeling har store forventninger til det nye projekt og håber, at det bliver en stor succes og klubben har da også satset, idet der er investeret rigtig mange timer og penge i projektet, som skal medvirke til at bygge videre på det fundament, der blev grundlag da Støvring IF. Håndboldafdeling blev kåret til Årets nordjyske håndboldklub i 2010.
    DS & HH.


e-max.it: your social media marketing partner