- Torsdag, 18. juni 2015
Torsdag den 11. juni havde Fakta i Skørping sat alle sejl til for at stable en fantastisk ”Serviceagent dag” på benene.

Tove Jensen havde torsdag den 11. juni arrangeret ”Serviceagent dag”.
Tove Jensen er ”serviceagent” i Fakta i Skørping, og hun fortæller, at der er udnævnt serviceagenter i alle landets Faktabutikker, som skal sørge for at høj service, feedback til medarbejdere og spændende nye konkrete tiltag i butikkerne.
Dette landsdækkende tiltag ”Serviceagent dage” i Fakta blev skudt i gang ved nytårstid og siden er der i Faktabutikker rundt om i landet arrangeret sådanne dage med jævne mellemrum. Fakta i Skørping har fået rigtig god respons på de ”Serviceagent dage”, som allerede er afholdt.
I juni var det derfor op til den enkelte serviceagent at profilere sin Fakta og Tove Jensen havde valgt at arrangere en hyggelig familieeftermiddag.
Hele eftermiddagen var der småkagebagning på grill, hvor børnene selv kunne lave deres småkager efter skabeloner. Derefter kunne børnene selv pynte kagerne med glasur og slik. På pladsen ved Fakta var der også opstillet hoppeborg til stor glæde for de mange børn, der deltog i arrangementet.
Sidst, men ikke mindst var Musikskolen fra Kulturstationen på pletten og de dygtige unge mennesker spillede og sang egne sange.

