Ø. HORNUM: Ved kommunalvalget i 2009 tog lokale borgere initiativ til en opfordring til byens borgere om, at støtte de lokale kandidater.
I Rebild kommunes første byrådsperiode var der ingen valgt fra byen, og de aktive borgere, havde oplevet, at det var særdeles trægt at få byrådets opmærksomhed om byens ønsker. Missionen lykkedes – hele fire byrådsmedlemmer blev valgt, og Øster Hornum fik kommunens stærkeste repræsentation.
Nu forsøges initiativet gentages. Derfor inviteres byens borgere til vælgermøde for at møde byrådskandidaterne fra Øster Hornum og omegn.
Fik man noget ud af det? Hvad kan man få ud af at vælge/genvælge dem? Vil der blive  kæmpet for Øster Hornum eller for hele kommunen? Få svar på spørgsmål og mød op i Øster Hornum forsamlingshus torsdag den 14. november, så man kan finde det rette sted, at sætte sit kryds den 19. november.


e-max.it: your social media marketing partner