Af: På Ældrerådets vegne: Torben Andersen.

Ældrerådet har den 13. juni været indkaldt til et ekstraordinært møde. Der skulle drøftes besparelser på ældreområdet og gives høringssvar til økonomiudvalget.

Ældrerådet kan under ingen omstændigheder gå ind for de foreslåede besparelser med nedsættelse af rengøring fra hver 2. uge til hver 4. uge. 

Vi har givet følgende høringssvar: Ordentlig og tilstrækkelig hjemmehjælp er for mange en betingelse for god livskvalitet – og derfor er rengøring hver 4. uge uansvarligt, aldeles uacceptabelt og uværdigt. Uden rengøring er toilet, håndvask og køkkenvask uhygiejnisk efter 4 uger. Ifølge kvalitetsstan-darderne visiteres rengøring individuelt og efter behov. Med en nedskæring kan Rebild Kommune ikke leve op til egne kvalitetsstandarder.

Vedrørende de foreslåede reduktioner/besparelser i de visiterede dagcentre på ældrecentrene er det ældrerådets opfattelse, at de allersvageste borgere bliver ramt og dermed også deres pårørende.

Det er vores konklusion, at de foreslåede besparelser er uacceptable at gennemføre. Det rammer de allersvageste borgere i Rebild kommune.

Byrådet har imidlertid besluttet på mødet den 28. juni at fastholde besparelserne. 

Vedr. høringen om kvalitetsstandarder har sundhedsudvalget lyttet til ældrerådet og ønsker tilføjet, at det tilstræbes, at alt fastansat personale har sundhedsfaglig baggrund. Sundhedsudvalget ønsker også vedr. indkøb ”hurtigst muligt og inden for 3 hverdage. Skal endelig godkendes af byrådet”. 

Handicappolitiken er efter de foreslåede ændringer godkendt af sundhedsudvalget og skal herefter godkendes af byrådet.

Der planlægges arrangement for frivillige på ældrecentrene. Der er 20.000 kr. til formålet og der er nedsat en planlægningsgruppe bestående af 2 fra ældrerådet og 2 distriktsledere. Arrangementet skal være for de frivillige, der har kontakt med beboerne på ældrecentrene.

Fremtidens ældreservice er et projekt, som skal se på fremtiden for ældre i Rebild kommune.

De grundlæggende udfordringer handler om demografi – antal af ældre i det hele taget og ældre i forhold til antallet af medarbejdere. Endvidere der opgaveflytninger, demens-området og, ældre- og handicapboliger mv.

Ældrerådet finder det

 er et flot udkast til kommissorium både i forhold til indhold og proces. Ældrerådet kan være bekymrede for, om vi bliver hørt, og om vores værdier vil være en synlig ledetråd for styregruppen. Det er jo vores fremtidige liv, hvor vi ønsker at gøre op med gamle vaner (ældreservicen) og med den udfordring, om vi fortsat kan være aktør i eget liv. 

Vi drøftede også de økonomiske konsekvenser for projektets gennemførelse inden for de budgetterede rammer. 

Vi håber, projektet vil blive ført ud i handling og ikke ende på en hylde som en støvet sag.

Ældrerådet er meget gerne med til at være en del af processen og herigennem, redegøre for vores ønsker og forslag til et godt ældreliv i fremtidens ældreservice. 

To medlemmer fra ældrerådet er med i følgegruppen.

Frivillighedsdagen den 31. september og Generationernes dag den 1. oktober vil blive markeret – blot ikke på selv dagen. Programmet er op til det enkelte ældrecenter/ distriktsleder og kan blive meget forskelligt.



e-max.it: your social media marketing partner